E-mail: info@oedegaarde.dk
Tele: +46 (0)430 910 09
Dk En Se
Fmf
Print

Velkommen til Ødegårde.dk!

Sidan är även översatt till svenska och engelska - klicka på flaggan uppe i högra hörnet. 

Klicka här för en lista över objekt som även ligger på HemNet.

Ødegårde.dk (Ödegårde Sverige AB) ved reg. fastighetsmäklare Jens Christian Nielsen er en uafhængig mæglervirksomhed med ødegårde, fritidshuse og mindre skovejendomme i Sydsverige som primært speciale. I kan læse mere om os på siden "Hvem er vi?". I er også velkomne til at ringe eller sende os en e-mail for mere information.

En svensk ejendomsmægler skal være en reelt upartisk mellemmand mellem køber og sælger. Mægleren er med andre ord ikke kun en "sælger", hvor køberen må sikre sine interesser via f.eks. en advokat. Vær ikke bange for at som køber "trække på os". Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe og rådgive dig igennem processen. Det eneste spørgsmål, hvor vi IKKE er upartiske, er med hensyn til prisen, da en af vores hovedopgaver er at skaffe en så høj pris som muligt for sælger.

Hvis du vil have besked hver gang, vi lægger et nyt hus på siden, kan du tilmelde dig vores nyhedsmail i skemaet til højre eller følge os på Facebook.

Vi er en virksomhed med klippefaste holdninger og principper, hvoraf de vigtigste er:

Vores standardsalær er SEK 50 000 inkl. moms, når huset er solgt. Bliver huset ikke solgt, koster det naturligvis ikke noget ifølge "no cure - no pay", eller "solgt eller gratis" princippet. For meget billige eller meget dyre ejendomme, kan salæret forhandles op eller ned ud fra omstændighederne og mængden af arbejde, der er involveret.

En kvalificeret og velargumenteret vurdering og en fast pris foretrækkes af langt de fleste. Det giver rene linier, tilfredse parter og gør det let at sammenligne, hvad man kan få for pengene. Det kan vi stå inde for. Vi garanterer dig som kunde en høj etisk og moralsk standard. At sælge fast ejendom er en tillidssag.

Velkommen som køber, sælger eller med andet ærinde i forbindelse med fast ejendom i Sverige. Hvis du allerede har en køber, kan vi også tilbyde at ordne papirarbejdet, selvom huset ikke har været til salg via Ødegårde.dk.

Læs mere om hvad vi kan tilbyde, og hvordan det foregår, på vores sider "Om at sælge et hus" og "Om at købe et hus" i menuen foroven eller forneden.