E-mail: info@oedegaarde.dk
Tele: +46 (0)430 910 09
Dk En Se
Fmf
Print
Hallaböke v. Markaryd
Älmhult Hallaböke 1:28, Kronobergs län.
Bild_007
Grund
2.598 m2 helt ensomt beliggende natur/skovgrund, for enden ad sidevej til grusvej, ca. 400 meter via skovsti fra Helge Å, med fine fiske- og kanomuligheter. Åen breder sig ud til en lille sø, "Norra sjö" ca. 800 m. fra huset. Ca. 8 km. til gode badepladser ved Vesljungasøen og Väglasøen. Omgivelserne er varieret og kuperet fredet løvskov og her er langt til vindmølleplaner. Som det kan ses på grundtegningen er en nabogrund udstykket, som blev udstykket samtidigt med denne i 1968. Skovejeren ejer stadig denne, og han har ingen planer på at hverken sælge den eller bygge her. Grunden er desuden for sumpet. Her er virkeligt fred og ro og et rigt fugleliv, bl.a. takket være den megen løvskov. Nærmeste nabo ca. 500 meter. Her er en helt vidunderlig stemning og atmosfære. Et hyggeligt vandløb/bæk krydser grunden og stien gennem skoven til Helge Å vidner om masser af vildt. Det meste af grunden ligger iøvrigt i vestlig retning, hvor her vokser en del løvtræer (brænde). Her kunne man fælde lidt ad gangen og samtidigt slippe endnu mere eftermiddags/aftenlys ind. Ca. 60 km. til skibakken Vallåsen (www.vallasen.se) på Hallandsåsen. Ca. 20 km. til golfbane v. Vittsjö. Ca. 100 km. fra Helsingborg, ca. 160 km. fra Malmö og ca. 160 km. fra Varberg.
Helsingborg: Ca. 100 km.
El: Ja
Vand: Brønd
WC: TC
Bad: Nej
Ski: 60 km.
Sø: 400 m. Helge Å

Huset
Fritidshus på ca. 70 m2 beboelse + ca. 14 m2 overdækket terrasse, som ser ud som et gammelt traditionelt torp. Det er bygget i 1971 og tilbygget i 1983 med forældresoveværelset, så der nu er tre soveværelser ialt. Huset er gedigent bygget og særdeles velholdt. Godt eternittag. Ud over huset er her et godt udhus på ca. 17 m2 og et udedass. En tagrende på bagsiden kunne trænge til udskiftning da den er utæt. Ellers virker alt iorden. I vinklen på bagsiden af huset er indrettet gammeldavs "fransk vask og strygning" og et stykke inde i skoven er her et udedass placeret med en dejlig udsigt. Primitivt, men det fungerer. Inventar, redskaber, cykler m.v. kan medfølge efter ønske og nærmere aftale med sælgerne. Huset er klart til at tage i brug umiddelbart.

Indretning
Entré. Lille rum med tørkloset (TC) og håndvask. Pænt køkken med skabe to-plade elkomfur, køleskab, vask med afløb til naturen og en "Jøtul" brændeovn. To gode børne- eller gæsteværelser. Dejlig stor stue med loft til kip, murstenspejs og udgang til stor overdækket terrasse fra 1995. Fra stuen en mellemgang til tilbygget forældresoveværelse og til et godt klædekammer eller opbevaringsrum. Godt udhus til brænde og redskaber.

Vand, varme
Vand fra egen brønd med håndpumpe. Brønden har aldirg været løbet tør. Afløb fra køkkenvask til naturen. El indlagt med elvarme overalt og herudover brændeovn i køkken og pejs i stuen. Vand og afløb er ikke indlagt og dette vil kunne etableres for ca. Sek. 100.000 - 125.000 afhængigt af hvilke løsninger man vælger. Som alternativ kan man også installere et forbrændningstoilet (eneste restprodukt er aske), "Cinderella Ecocat" (læs mere: www.fritidstoa.se). Man kan også, som sælgerne har gjort det, bruge huset som det er. Det er anderledes end "derhjemme", og det er vel en del af oplevelsen?

Driftsomkostninger
Kommunal ejendomsafgift: Sek. 2.722 (2010). Forsikring: ca. Sek. 2.000 pr. år. Elforbrug, ca. Sek. 1,10 pr. kWh + abonnement. Renovation/afløb ca. Sek. 1.000 pr. år ved fritidsbrug. Ingen tinglyste servitutter. Landmålerservitut med ret til at bruge vejen frem til huset. Et tinglyst pantebreve på Sek. 210.000. Se "Hvordan fungerer det svenske pantebrevssystem" på vores side om "Spørgsmål og svar", for mere information. Alle handler er kontanthandler i Sverige. Altid 10% udfra (ikke oveni) købesummen i ''handpenning'' i forbindelse med underskrivelse af slutseddel. Brutto/netto varierer meget med hvilken type finansiering man vælger. Se vores sider om ''Økonomi og Finansiering'', "Om at købe et hus", eller ring for mere information.

I øvrigt
Et helårsisoleret torp med en i særklasse dejlig ensom beliggenhed. Nogle vil måske lave bad og toilet, hvilket forholdsvist nemt kan installeres. Toilet, hvor der idag er tørkloset og brusebad, hvor der idag er klædekammer. Dette vil med godkendt afløb koste ca. SEK 100.000. Som alternativ kan man også installere et forbrændningstoilet (eneste restprodukt er aske), "Cinderella Ecocat" (læs mere: www.fritidstoa.se). Dette vil koste ca. SEK 30.000. Ejendomsværdi: Sek. 363.000 (2009) fordelt på Sek. 212.000 (grund) og Sek. 151.000 (hus).

Pris: 675 000 SEK
DKK: ca. 569 662
EUR: ca. 76 647

Vejbeskrivelse
Fra Helsingborg kør E4 nord ca. 79 km. til Markaryd. Kør af afkørsel 75 og drej TV. mod Hallaryd og kør ca. 17 km. Drej TH ved skilt mod Visseltofta - kør 4,6 km (Passér undervejs det første Hallaböke-skilt på højre side) - drej senere TV ad skovvej ved Milstolpe (Milesten) - det er 50 m før du kører ud af Hallaböke (Skilt nr. 2 i venstre side). Følg skovvejen ned ca. 400 m - og du er ved huset. Se også www.hitta.se, søg på "Hallaböke 14, Hallaryd", for flere kort og satellitkort over området.

Besigtigelse
Kontakt reg. fastighetsmäklare Ingvar Elmehag, for indvendig besigtigelse og forhandling om pris/vilkår. Tlf. 0046 (0)430 910 09, 0046 (0)470 74 60 66 eller, e-mail: info@oedegaarde.dk. Ejere: Birthe & Bent Larsen.

Det åligger köparen att besiktiga fastigheten och därvid själv förvissa sig om dess skick. Denna beskrivning kan ej läggas till grund för talan enligt jordabalken.

Aktuelle huse


Valutaomregner

Konverter: til
Beløb:
Result: --- (Uden decimaler)

Tilmeld nyhedsmail

Navn:

E-mail:


Blocket
Hemnet
Se også vores beskrivelser på Blocket och Hemnet (på svensk).