E-mail: info@oedegaarde.dk
Tele: +46 (0)430 910 09
Dk En Se
Fmf
Print
Den Grimme Ælling v. Lidhult
Ljungby Svenshult 1:17, Kronobergs län.
Svenshult_240
Grund
1.573 m2 skovgrund, ca. 25 m fra Stora Svansjöns nordvestlige hjørne ca. 200 m. inde ad sidevej til skovvej som er tyverisikret med bom. Enkelte fritidshuse længere inde ad vejen, som ikke ses herfra. Ingen gennemkørende trafik. Der findes vindkraftplaner i området, ca. 900 m. fra huset til nærmeste planlagte vindmølle. Mere information kan læses på http://www.sodra.com/sv/Energi/Vindkraft/Vindkraftprojekt/Forprojektering/Saxnas/. Vindmøller vil, hvis planen gennemføres, sandsynligvis kunne ses når man er nede ved strandkanten. Beliggenheden er i øvrigt utvivlsomt hørende til det bedste af det bedste, der sjældent kommer til salg. På egen grund kan fældes en del gran og fyr, som vil forbedre lyset markant. Ca. 5 km fra Lidhult by med forretninger og en bensintank. Ca. 60 km. fra skibakken Vallåsen (www.vallasen.se) og ca. 80 km. fra skibakken Isaberg v. Hestra (www.isaberg.com). Ca. 130 km. fra Helsingborg, ca. 185 km. fra Malmö og ca. 100 km. fra Varberg.
Helsingborg: Ca. 130 km.
El: Ja
Vand: Ja
WC: Udedas
Bad: Nej
Ski: 60 km.
Sø: ca. 20 m.

Huset
Et fritidshus fra 1969 på ca. 50 m2 + indbygget terrasse. Huset er i rimelig god vedligeholdelsesmæssig stand og kan bruges som det er og videreudvikles efterhånden. Udover huset er her et lille udhus med udedas og et brændeskjul. Herudover et lille redskabs hus ved søen til årer, fiskeredskaber mv, der ligger udenfor grunden men som nuværende ejere har fået lov til at bruge. Pladetag og vinyl på gulvene. Dobbeltglasvinduer. Huset skal betragtes som en lille s.k. "stuga", som sikkert er bygget af en lokal tømrer og ikke af et typehusfirma. Huset virker sundt og her er ingen "sommerhuslugt". Indbo kan medølge efter ønske og aftale med sælgerne.

Indretning
Åben lille veranda. Entré i åben forbindelse med lille køkken, med vask, elkomfur, køleskab og skabe. Stue/alrum med med brændekomfur og store vinduer mod søen. Udgang fra stue til indbygget terrasse. To soveværelser. Udhus med udedas, brændeskjul og redskabsbod ved søen, som ligger udenfor grunden.

Vand, varme
Varmt og koldt vand indlagt fra egen brønd, som er løbet tør to gange de seneste 20 år, under extremt tørre somre. Afløb fra køkken til naturen. El indlagt med elvarme samt brændekomfur i stuen. Skorsten og ildsted er ikke synet af skorstensfejer i lang tid og dette bør gøres før brug.

Driftsomkostninger
Kommunal ejendomsafgift: SEK 4.545 (2010. Forsikring: ca. SEK 1.500 pr. år. Elforbrug, ca. SEK 1,10 pr. kWh. Tinglyst servitut til fordel for ejendommen med ret til at bruge vejen. Ingen tinglyste pantebreve (gravationsfri). Alle handler er kontanthandler i Sverige. Altid 10% udfra (ikke oveni) købesummen i ''handpenning'' i forbindelse med underskrivelse af slutseddel. Brutto/netto varierer meget med hvilken type finansiering man vælger. Se vores sider om ''Økonomi og Finansiering'', "Om at købe et hus", eller ring for mere information.

I øvrigt
Leje af bådplads SEK 2.000 pr. år, eller efter aftale med jordejeren. Vejafgift SEK 225 pr. år. Spørg os gerne, hvad og hvordan Jeres ønsker i givet fald vil kunne blive til virkelighed. Ejendomsværdi: SEK 606.000 (2009), fordelt på SEK 124.000 (hus) og SEK 482.000 (grund). OBS! Prisen er netop (15/9 2010) sat ned fra SEK 1.000.000.

Pris: 850 000 SEK
DKK: ca. 717 353
EUR: ca. 96 519

Vejbeskrivelse
Fra Helsingborg, kør E6 nord, ca. 85 km. til Halmstad. T.h. ad vej 25 mod Växjö og kør ca. 30 km. T.v. mod og til Lidhult, kør ca. 13 km. T.v. i Lidhult mod Svenshult og kør ca. 5 km. T.v. ad sidevej lige inden søen og kør ca. 200 m. Huset ligger på højre side. Se også www.hitta.se, søg på "Svenshult Storegård 5, Lidhult", for flere kort og satellitkort over området.

Besigtigelse
Kontakt reg. fastighetsmäklare Jens Christian Nielsen eller Ingvar Elmehag, for indvendig besigtigelse og forhandling om pris/vilkår. Tlf. 0046 (0)430 910 09, 0046 (0)470 74 60 66 eller, e-mail: info@oedegaarde.dk. Ejere: Lissi Hansen & Bjarne Hansen.

Det åligger köparen att besiktiga fastigheten och därvid själv förvissa sig om dess skick. Denna beskrivning kan ej läggas till grund för talan enligt jordabalken.

Aktuelle huse


Valutaomregner

Konverter: til
Beløb:
Result: --- (Uden decimaler)

Tilmeld nyhedsmail

Navn:

E-mail:


Blocket
Hemnet
Se også vores beskrivelser på Blocket och Hemnet (på svensk).