E-mail: info@oedegaarde.dk
Tele: +46 (0)430 910 09
Dk En Se
Fmf
Print
Drakaberga v. Glimåkra
Östra Göinge Drakaberga 1:14, Skåne Län
Drakeberga_44
Grund
800 m2 meget kuperet og varieret naturgrund/have, afgrænset af gamle stengærder og forskellige niveauer, beliggende for enden ad sidevej lige i udkanten af den usædvanligt hyggelige by Glimåkra. En lille by, som alligevel har alt man behøver tæt på. Her er sågar også "Den Danske Kro" med Jeppe ved kødgryderne, som et lille atypisk kuriosum. Glimåkra er i det hele taget lidt atypisk, og væsentligt kønnere end andre lignende skånske småbyer. Ca. 800 meter til den lokale udendørs swimmingpool - "Trollebadet", der ligger smukt ved en lille sø. Lidt trafik kan høres fra vej 119 (ca. 100 m. fra huset), men der kommer ikke mange lastbiler og der er ikke tæt mellem bilerne. Herudover er man helt ugeneret på grunden og den helårsboende nabo holder øje med huset, men ses slet ikke fra baghaven. Mod sydøst er her en skovrydning, der har givet masser af lys og luft til huset/grunden. Her er genplantet, hvilket jo betyder at her ikke sker forandringer i mange år - udover at skoven vokser lidt år for år. Skovrydningen har fritlagt "Trollebackarna" bag huset, som der er fortalt mange lokale skrøner og historier om (se billeder). Her er i det hele taget en rar atmosfære, og man kan i modsætning til de fleste ødegårde komme hertil med bus. Det tager ca. 2 timer fra København. Ca. 15 km. til lille skibakke v. Osby og ca. 15 km. til golfbane v. Knislinge. Ca. 90 km. til skibakkerne Vallåsen (www.vallasen.se) og Kungsbygget (www.sydalpin.se) på Hallandsåsen. Ca. 110 km. fra Helsingborg, Ca. 120 km. fra Malmö og ca. 160 km. fra Varberg.
Helsingborg: Ca. 110 km.
El: Ja
Vand: Ja
WC: Ja
Bad: Ja
Ski: 15 km.
Sø: 800 m.

Huset
Et hyggeligt, velholdt og meget rummeligt lille torp fra 1872 på ca. 80 m2 beboelse + et lille kælderrum. Her er ca. 2 m. til loftet i stueetagen og ca. 1,85 m. på loftsetagen i midten. Selvom huset ikke er stort, føles det alligevel rummeligt på grund af finurlige løsninger og god udnyttelse af kvadratmeterne. Ældre men godt tegltag og dobbelte vinduer. Vinyl på gulvet i hele huset, med trægulve under. Eneste alvorlige mangel er, at gulvet i køkkenet skal udskiftes på grund af en gammel vandskade (årsagen er repareret). En lille kælder, som er blevet ekstra understøttet med jernstolper i forbindelse med indkopling af huset til det kommunale afløbssystem. Disse er ikke nødvendige, men har fået lov til at blive stående. Herudover et godt udhus på ca. 30 m2 + loft og et tilbygget brændeskjul bagved. Her er gode muligheder for at indrette et gæsteværelse i udhuset, hvis man har brug for mere plads. Det meste inventar kan medfølge efter ønske og nærmere aftale med sælger.

Indretning
Lukket glasveranda, som samtidigt er entré. To stuer en suite med en Morsø brændeovn, ca. 10 sofasiddepladser og et "serveringshul" til køkkenet. Hyggelig spisestue med brøstpanel på væggene. Spisekøkken med vask, elkomfur, køleskab og en vandvarmer. Gammeldags bageovn og mulighed for at genetablere et brændekomfur, hvis køber ønsker dette. En lille køkkenentré med elektrisk ovn og stejl trappe til 1:e sal. Lille nyere toiletrum med håndvask og WC og ved siden af et meget lille separat bruserum på under 1 m2. På 1:e sal er her først et særdeles hyggeligt repos/lille alrum og herudover tre hyggelige små soveværelser med delvis åben forbindelse (man kan sætte skillevægge/døre op hvis man synes). Heroppe er her masser af skæve vinkler og skorstenen er næsten et kunstværk i sig selv. Her er ca. 11-12 sovepladser i huset. Et meget rummeligt lille hus med mange sjove vinkler og detaljer. Lille kælderrum og godt praktisk udhus.

Vand, varme
Kommunalt vand og afløb indlagt. El indlagt med elvarme fra oliefyldte elelementer og herudover en Morsø brændeovn i stuen. Skorstenen renoveret i 2001. Skorsten og ildsted er godkendt. Her har tidligere også været et brændekomfur i køkkenet. Der er plads til at genetablere et sådant, hvis man ønsker.

Driftsomkostninger
Kommunal ejendomsafgift: SEK 1.320 (2011). Forsikring: ca. SEK 2.500 pr. år inkl. husbukkeforsikring. El: ca. SEK 1,20 pr. kWh + abonnement på ca. SEK 1.200 pr. år. Regn med ca. SEK 5.000 pr. år ved fritidsbrug. Renovation: ca. SEK 2.200 pr. år ved helårsbrug (ca. halvdelen for sommertømning). Kommunalt vand og afløb ca. SEK 2.800 pr. år ved fritidsbrug. Skorstensfejer: ca. SEK 200 pr. år ved fritidsbrug (fejning hvert fjerde år). I alt ca. SEK 14.000 pr. år eller ca. SEK 1.165 pr. måned + brænde ved fritidsbrug. Dette afhænger naturligvis af hvor meget huset bruges og om det holdes frostfrit om vinteren.

I øvrigt
Ejendomsværdi: SEK 176.000 (2009), fordelt på SEK 102.000 (hus) og SEK 74.000 (grund). Ingen tinglyste servitutter. Fem pantebreve på i alt SEK 85.000 (skriftlige og ubelånte). Se "Hvordan fungerer det svenske pantebrevssystem" på vores side om "Spørgsmål og svar", for mere information. Alle handler er kontanthandler i Sverige. Altid 10% udfra (ikke oveni) købesummen i ''handpenning'' i forbindelse med underskrivelse af slutseddel. Brutto/netto varierer meget med hvilken type finansiering man vælger. Se vores sider om ''Økonomi og Finansiering'', "Om at købe et hus", eller ring for mere information.

Pris: 575 000 SEK
DKK: ca. 485 268
EUR: ca. 65 292

Vejbeskrivelse
Fra Helsingborg E4 nord og kør 22 km. T.h. ved Åstorp/Klippan ad vej 21 og kør 55 km til Hässleholm. T.v. vej 119 mod Lönsboda og Glimåkra og kør ca. 33 km. Fra kirken i Glimåkra fortsæt ad vej 119 ca. 1 km. T.h. ad lille grusvej og kør ca. 100 meter til vejen ender ved huset. Se også www.hitta.se og søg på "Drakaberga 1301, Glimåkra" for kort og satellitkort over området.

Besigtigelse
Kontakt reg. fastighetsmäklare Jens Christian Nielsen, for indvendig besigtigelse og forhandling om pris/vilkår. Tlf. 0046 (0)430 910 09, eller, e-mail: info@oedegaarde.dk.

Det åligger köparen att besiktiga fastigheten och därvid själv förvissa sig om dess skick. Denna beskrivning kan ej läggas till grund för talan enligt jordabalken.
Defmovie
Defmovie
Defmovie
Defmovie
Defmovie
Defmovie
Defmovie

Aktuelle huse


Valutaomregner

Konverter: til
Beløb:
Result: --- (Uden decimaler)

Tilmeld nyhedsmail

Navn:

E-mail:


Blocket
Hemnet
Se også vores beskrivelser på Blocket och Hemnet (på svensk).