Dalbo v. Torpa
Ljungby Sunnertorpa 1:25, Kronobergs Län
Grund
9.880 m2 (knapt en hektar eller to tønder land) ensomt beliggende natur/skovgrund inde ad utrafikeret skovvej, som en enklave midt inde i et Natura-2000 område - "Groarydsområdet", med særligt bevaringsværdig natur og geologi. Et enkelt nabohus ca. 150 m. fra huset, kan skimtes fra grunden, men ikke fra huset og generer ikke. På grunden findes en skovbevokset bakke med flot udsigt over landskabet. Der findes skovrydninger rundt om grunden, men der er ryddet op og ser ikke grimt ud længere. Det giver en flot udsigt og en masse lys og luft på grunden. Over 3 km. til nærmeste planlagte vindmøller mod nord/øst. Sagen ligger p.t. hos Länsstyrelsen i Kronoberg, se: www.sodra.com/sv/Energi/Vindkraft/Vindkraftprojekt/Forprojektering/Skackarp/. Mod øst findes planer om at opføre 6 møller, hvoraf den nærmeste vil komme ca. 4 km. fra huset, hvis planen gennemføres. Vi kan e-maile kort og mere information til dem der ønsker. Hvis planerne bliver virkelighed, vil de i givet fald ikke kunne ses eller høres fra huset og dermed ikke genere af betydning. Ca. 3 km. til god anlagt badeplads i søen "Mäen" med sandstrand, hvor det er muligt at evt. have en båd liggende. Ca. 12 km. til badeplads i Bolmen søen, som er Sveriges 10:e største sø (og leverer drikkevand til det meste af Skåne). Her er en dejlig stemning og atmosfære - og fremfor alt fred og ro. Det er muligt, at aftale med en lokal landmand om at få vejen ryddet om vinteren. Ca. 10 km til landhandel i Hinneryd. Ca. 60 km. til skibakkerne Vallåsen (www.vallasen.se) og Kungsbygget (www.sydalpin.se) på Hallandsåsen. Ca. 115 km. fra Helsingborg, ca. 175 km. fra Malmö og ca. 100 km. fra Varberg.
|
Helsingborg: Ca. 115 km.
El: Ja
Vand: Ja
WC: TC
Bad: Vaskerum
Ski: 60 km
Sø: 3 km
|
Huset
Et lille hyggeligt og godt udnyttet torp fra 1800-tallet på godt 40 m2 med lavt til loftet (ca. 1,80 - 1,90 m. - variabelt) + en gæstelejlighed indrettet i udhuset på ca. 25 m2 og resten udhus på ca. 20 m2 + loft. Herudover et redskabsrum og vaskerum med formuldningstoilet (elektrisk, se www.separett.se) med indlagt sommervand på ca. 10 m2. Jordkælder og udendørs sommerbrusebad. Ældre men o.k. betontegltag på hus og udhus. Dobbelte sprodsede vinduer i hus og gæstelejlighed. Alt er pænt og velholdt og lige til at tage i brug på sin lidt primitive måde. Vinyl og laminat på gulvene undtagen i stuen, men med trægulve under, som man kan bringe frem igen hvis man ønsker. Ønsker man at øge loftshøjden, er det muligt at indrette til kip med synlige hanebånd, hvilket vil give meget mere rumfornemmelse og så kan man evt. indrette en lille hems på loftet over hvor der er køkken/soveværelse idag. Huset er dog hyggeligt som det er og praktiskt indrettet, hvis man ikke er over ca. 1,80 m. En stor del af møbler og andet inventar kan købes til for SEK 20.000 ud over prisen for huset. Inventarliste kan sendes til dem der ønsker.
Indretning
Lille køkkenentré med elinstallationer. Lille spisekøkken vinyl på gulvet (træ under) med vask med koldt vand, brændekomfur, to-plade elkomfur med ovn og fadebur ("skafferi"). Soveværelse med laminat på gulvet (træ under). Stue med spisebord og pænt trægulv. Lille kammer (tidligere hovedentré) med trappe til loft. Uindrettet lavt loft, nok for lavt til indretning, men man kan åbne op i kip for bedre loftshøjde i stueetagen. I udhuset er her indrettet en hyggelig gæstelejlighed med køkken/spisestue i åben forbindelse med vask med koldt vand, elkomfur, mikroovn og køleskab og et separat soveværelse. Herudover et tilbygget redskabs- og vaskerum med koldt og varmt vand til brusebad samt et formuldningstoilet (Separett). Udhusplads/garage ca. 20 m2 + loft. Til sidst er her en jordkælder og en plads til sommerbrusebad.
Vand, varme
Vand fra egen brønd, som ikke har været løbet tør. Koldt vand indlagt til husene og varmt vand i vaskehuset med ny vandvarmer og ny vandpumpe. Ledningerne er ej i frostsikker dybde, d.v.s. "sommerhalvårsvand" indlagt. El indlagt i hus og gæstehus med elvarme, samt brændekomfur i køkkenet i hovedhuset. Der er udtræk til pejs/brændeovn i stuen bagved skænken, hvis man vil genetablere ildstedet. Skorstenen har ikke været synet i lang tid og der er derfor fyringsforbud. Skorstenen ser dog fin ud, så hvis man får monteret en stige på taget og lagt en ildfast plade foran brændekomfuret, vil skorsten og ildsted højest sandsynlig blive godkendt.
Driftsomkostninger
Kommunal ejendomsafgift: SEK 1.522 (2011). Forsikring: ca. SEK 2.000 pr. år. Elforbrug, ca. SEK 1,20 pr. kWh + abonnement (regn med ca. SEK 5.000 per år ved fritidsbrug). Renovation ca. SEK 1.000 pr. år (ved fritidsbrug, dobbelt ved helårsbrug). Skorstensfejer ca. SEK 200 pr. år (fejning hvert fjerde år ved fritidsbrug). I alt ca. SEK 9.700 eller ca. SEK 800 pr. måned i driftsudgifter ved fritidsbrug + brænde til opvarmning. Dette afhænger naturligvis af hvor meget huset bruges og om det holdes frostfrit om vinteren.
I øvrigt
Ejendomsværdi: SEK 203.000 (2009) fordelt på SEK 203.000 (grund) og SEK 0 (hus). På grund af lav loftshøjde får huset ingen ejendomsværdi og tæller ikke som "rigtig" beboelse. Ingen tinglyste servitutter. Et pantebrev tinglyst på SEK 500.000 (elektronisk). Se "Hvordan fungerer det svenske pantebrevssystem" på vores side om "Spørgsmål og svar", for mere information. Alle handler er kontanthandler i Sverige. Altid 10% udfra (ikke oveni) købesummen i ''handpenning'' i forbindelse med underskrivelse af slutseddel. Brutto/netto varierer meget med hvilken type finansiering man vælger. Se vores sider om ''Økonomi og Finansiering'', "Om at købe et hus", eller ring for mere information.
Pris: 440 000 SEK -- Solgt
DKK: ca. 371 335
EUR: ca. 49 963
Vejbeskrivelse
Fra Helsingborg, kør E4 nord til Strömsnäsbruk/Traryd. Kør af afkørsel 76 og drej t.v. mod og til Hinneryd, kør ca. 10 km. Følg vejen rundt ved kirken i Hinneryd og drej t.h. mod Torpa og kør ca. 8 km. T.h. ad grusvej "Dalhemsvägen" og kør ca. 200 m. indtil I støder på et T-kryds. Drej t.h. i krydset og fortsæt ca. 400 m. Huset ligger på venstre side. Se også www.hitta.se og søg på "Groeryd Dalbo, Annerstad", for godt kort over området inkl. satellitkort.
Besigtigelse
Kontakt reg. fastighetsmäklare Jens Christian Nielsen, for indvendig besigtigelse og forhandling om pris/vilkår. Tlf. 0046 (0)430 910 09, eller, e-mail: info@oedegaarde.dk. Ejere: Tina Nielsen og Jacob Pries-Hansen
Det åligger köparen att besiktiga fastigheten och därvid själv förvissa sig om dess skick. Denna beskrivning kan ej läggas till grund för talan enligt jordabalken.