E-mail: info@oedegaarde.dk
Tele: +46 (0)430 910 09
Dk En Se
Fmf
Print
Össjöhult v. Markaryd
Ljungby Össjöhult 1:32, Kronobergs Län.
Img_5613
Grund
4.670 m2 helt fredeligt beliggende natur/skovgrund, inde ad sidevej til skovvej, med kun ca. 500 meter til søen "Össjöasjöns" nordlige bred, hvor man sikkert kan få lov til, at have en robåd liggende. Ca. 2,5 km til meget børnevenlig badeplads (vandet er ikke dybt) med sandbund og badebro ved søens syd/østlige bred (se filmklip). Området i stort rummer et væld af natur- og kulturseværdigheder. En enkelt fritidsgenbo, der ligger skjult mellem træerne og er ikke generende. Ca. 15 km til landhandel i Hinneryd og ca. 20 km. til Gränsbygdens Köpcentrum (www.gransbygden.se), der har alt man skal bruge. Vejen hertil går de sidste ca. 20 km ad småveje, som er meget lidt trafikeret og ingen større "færdselsårer" i miles omkreds. Her er dog vindmølleplaner i området, som p.t. er sat i bero, idet militærets skydefelt ved Mästocka foreløbigt har sat en stopper for disse planer. Militæret kræver en 40 km. omkreds stor "frizone" for vindmøller og huset ligger rigeligt indenfor denne. Militæret kan dog genoverveje sin beslutning om et par år, men det mest sansynlige er, at disse planer ikke bliver til virkelighed, da vindkraftsselskaberne koncentrerer sine krafter andre steder med mindre modstand, men dette kan vi naturligvis ikke garantere. Se kort og tegninger længst nede blandt billederne og søg på google efter "Södras vindkraftsprojekt Össjöhult", for mere information. Vi opfordrer en mulig køber til selv at kontakte kommune og militæret for at få en situationsrapport. Vi har taget hensyn til risikoen for vindmøller i prisen. Ca. 45 km. til havet og god badestrand v. Mellbystrand (www.mellbystrand.se). Ca. 40 km. til skibakkerne Vallåsen (www.vallasen.se) og Kungsbygget (www.sydalpin.se) på Hallandsåsen. Kungsbygget har også rodelbane om sommeren. Ca. 110 km. fra Helsingborg, ca. 165 km. fra Malmö og ca. 120 km. fra Varberg.
Helsingborg: Ca. 110 km.
El: Ja
Vand: Ja
WC: 2 stk.
Bad: 2 stk.
Ski: 40 km.
Sø: 500 m.

Huset
To fritidshuse med ca. 85-90 m2 beboelse i alt, hvor hovedhuset er fra 1964 på ca. 50 m2 beboelse, men om og tilbygget i flere omgange, senest med nyt badeværelse 2003 og stuetilbygningen. Nyt pladetag fra 2010. Huset er bygget på plinter, så det er enkelt at undersøge nedefra. Dobbeltglasvinduer. Huset er isoleret, dog ikke helt op til moderne standard, men kan fint bruges om vinteren. Overdækket terrasse på ca. 8 m2 og terrasse på ca. 12 m2. Gæstehuset er bygget 1995-97 på ca. 30 m2, men rapporteret færdigt først 2003. Eternittag med lidt mos på, der bør renses, men i øvrigt godt. Begge bygninger trænger snart til maling/algerens og på hovedhuset skal der skriftes enklete brædder i yderbeklædningen. Borset fra sådanne små kosmetiske ting, er husene i god stand og klar til at tage i brug. Herudover er der et udhus på ca. 10 m2 med sauna, rum der kan bruges som endnu et gæstehus med to faste køjer og et tilbygget redskabsskur. Der er el indlagt i udhuset og vand er forberedt og udvendig hane. De allerfleste møbler og øvrig løs ejendom kan medfølge efter ønske og aftale med sælgerne.

Indretning
Hovedhuset: Overdækket terrasse på ca. 8 m2. Entré. Badeværelse renoveret 2003 med bruser, håndvask og WC. Soveværelse med trægulv, dobbeltseng og skabsvæg. Køkken med spiseplads for to, vask, elkomfur, køl/frys og mikroovn. Stor stue i tilbygning med åbent til kippen med trægulv, brøstpanelere på vægge, spisebord, sofa, indbygget reol og brændeovn/pejs. Der er også udgang til baghaven og terrasse på ca. 12 m2. Gæstehuset: Entré. Badeværelse med håndvask og bruser. To gode soveværelser med trægulve, det ene med dobbeltseng og det andet med køjeseng.

Vand, varme
Vand indlagt til både hus og gæstehus (forberedt til sauna) fra brønd udenfor grunden med servitutret. Brønden har aldrig være løbet tør og ledningen ligger i frostfri dybde. Vandinstallationer er nyere og velfungerende og vandet er iflg. sælger godt, men der er ikke foretaget analyse. Afløb til tokammerbrønd (bad og vask) og fra WC til lukket tank på 6 m3. El indlagt til alle bygninger og med elvarme i hus og gæstehus. Derudover brændeovn/pejs i stuen. Skorsten og ildsted er ikke synet af skorstensfejer, men det ser korrekt ud. Skorstensfejeren skal godkende installationen inden man må fyre. Man må regne med, at der skal monteres stige på taget, eller et stilads, så skorstensfejeren kan komme til.

Driftsomkostninger
Kommunal ejendomsafgift: SEK 3.638 (2011). Forsikring: ca. SEK 2.500 pr. år. Renovation og skorstensfejer ca. SEK 1.500 pr. år (ved fritidsbrug). Slamtømning ca. SEK 1.000 pr. år. Gennemsnits elforbrug ved fritidsbrug: ca. SEK 5.000. Driftsudgifter i alt, inkl. el ca. SEK 13.600 pr. år eller ca. SEK 1.150 pr. måned + brænde til opvarming. Detta afhænger naturligvis af hvor meget huset bruges og om det holdes frostfrit om vinteren.

I øvrigt
Ejendomsværdi: SEK 485.000 (2009), fordelt på SEK 299.000 for huset og SEK 186.000 for grunden. To skriftlige pantebreve på i alt SEK 350.000. Tinglyst servitut med ret til vandbrønd udenfor grunden. Se "Hvordan fungerer det svenske pantebrevssystem" på vores side om "Spørgsmål og svar", for mere information. Alle handler er kontanthandler i Sverige. Altid 10% udfra (ikke oveni) købesummen i ''handpenning'' i forbindelse med underskrivelse af slutseddel. Brutto/netto varierer meget med hvilken type finansiering man vælger. Se vores sider om ''Økonomi og Finansiering'', "Om at købe et hus", eller ring for mere information.

Pris: 590 000 SEK
DKK: ca. 497 927
EUR: ca. 66 995

Vejbeskrivelse
Fra Helsingborg, kør E4 nord ca. 79 km. til Markaryd. Tag af afkørsel 75 og fortsæt ad vej 117 mod Halmstad, kør ca. 7,5 km. T.h. mod Gränsbyggdens Köpcentrum/Vivljunga og kør ca. 14 km. til Vivljunga. Fortsæt lige ud mod og til Vänneböke/Gashult, kør ca. 4,5 km. T.v. mod Össjöhult/Ormhult og kør ca. 3 km. T.h. mod Ormhult/Össjöhult og kør ca. 2,3 km. T.v. og kør ca. 300 m. T.h. og kør ca. 150 m. Huset ligger tilbagetrukket på højre side. Se også www.hitta.se og søg på "Össjöhult 3, Strömsnäsbruk", for kort og sattelitkort over området.

Besigtigelse
Kontakt reg. fastighetsmäklare Jens Christian Nielsen, for indvendig besigtigelse og forhandling om pris/vilkår. Tlf. 0046 (0)430 910 09, eller e-mail: info@oedegaarde.dk. Ejer: Anne Lindhardt Mayland

Det åligger köparen att besiktiga fastigheten och därvid själv förvissa sig om dess skick. Denna beskrivning kan ej läggas till grund för talan enligt jordabalken.
Defmovie
Defmovie
Defmovie
Defmovie

Aktuelle huse


Valutaomregner

Konverter: til
Beløb:
Result: --- (Uden decimaler)

Tilmeld nyhedsmail

Navn:

E-mail:


Blocket
Hemnet
Se også vores beskrivelser på Blocket och Hemnet (på svensk).