Andelsforening

Ønsker man at kunne komme i en ødegård, som ”sin egen”, men ikke har råd, kan det lade sig gøre ved at købe en andel i en ødegårdsforening, eller ved at gå sammen med venner/bekendte om købet af et hus i skoven.

Der skal mindst tre til at danne en andelsforening, der er ikke noget maksimum. Der er helt fri etableringsret og der kræves ikke nogen registrering (andet end som ejer af huset i Sverige).

Kan/vil man dele samme interesse med andre, koster det ikke mange kroner, med al respekt for dem der gerne vil have deres eget sted – helt. De fleste ødegårdsejere bruger huset en gang om måneden under hele året, så der er masser af tid at give af, og nogle andre at dele udgifterne og arbejdet med.

En forudsætning er at personerne i foreningen grundlæggende er enige om, hvilke forudsætninger der skal gælde for medlemskab. Vedtægterne skal være ”skudsikre”, især hvad angår in og udtræden af foreningen. Vi har lavet nogle ”standardvedtægter”, som en hjælp. I kan naturligvis tilpasse dem til Jeres forhold.

Gode vedtægter sikrer problemer mod at opstå. Nu må vi se, hvor stor efterspørgslen bliver fra andelsinteresserede og vi vil udvikle andelsidéen i takt med denne. Vi kan hjælpe med at formulere de specielle forhold der skal være gældende i netop Jeres forening, udfærdige papirer til generalforsamling med protokol, samt andelsbeviser. Vi kan også mødes og få en snak, hvor vi gerne deler ud af vores erfaringer.

Vores erfaring er stik imod den almindelige opfattelse. Det går ganske udmærket at eje en ødegård/hus sammen med andre. Man kan frit melde sig ud, og lade en anden overtage, hvis man ikke længere ønsker medlemskab. Det er blot at følge vedtægterne og tinglysningskontoret behøver ikke at blandes ind, når foreningen først er registeret som ejer. Tinglysning af en andelsforening koster dog dobbelt stempel, da foreningen er en juridisk person. Stempelskatten er 3% + Sek. 825:- af skødesummen.

Der findes dog også en direkte økonomisk fordel ved andelsforeningsformen. Man skal nemlig ikke betale dansk ejendomsværdiskat af sit hus i Sverige, hvis det er ejet af en andelsforening. Ejendomsværdiskatten er 1% af husets handelsværdi (altså ikke ejendomsværdien). Læs mere om dette på vores side om Økonomi og finansiering.

Det er også værd at nævne at hvis man skal finansiere et hus der ejes af en andelsforening, kan det blive lidt kompliceret. Andelsforeningen har ikke nogen kreditværdighed i sig selv, så man må regne med at hæfte solidarisk og personlig for foreningens gæld. Det kan være problematisk hvis kun nogle andelshavere har brug for finansiering og andre ikke. Dem der ikke skal låne, er måske ikke så intresserede i at stille sikkerhed og hæfte for andres gæld. I en sådan situation er det bedst at alle låner lige meget, eller finansierer købet på en anden måde, end med sikkerhed i ejendommen.

Vi tror at der er et lille, men til gengæld stabilt, marked for andele, hvor man altid vil kunne få sine penge fornuftigt forrentet. Dette ikke mindst fordi der er mange om den årlige vedligeholdelse. Godt vedligeholdte og velpassede huse, er altid mest værd.

Arrende (jordleje, ejendoms og gårdleje) er en urgammel lov i Sverige, som for ganske nylig har været under riksdagsrevision, uden at blive ændret. Loven giver den der lejer ”besittningsskydd”, dvs. ret til at blive boende og i realiteten uopsigelighed. Der er undtagelser under usædvanlige omstændigheder, ved grov misligholdelse, eller manglende betaling af lejen.

Arrendekontrakten gælder normalt i 5 år, hvorefter den fortsætter med 5 år ad gangen. Der findes gamle aftaler der løber over 49 år (og endda 99 år), men dette bruges ikke mere. Lejen bliver indeksreguleret og genforhandlet hvert 5:e år. Udlejeren kan ikke sætte lejen urimeligt meget i vejret, for at på den måde smide lejeren ud. ”Arrendenämnden” er en myndighed der tager sig af den slags sager, og i tvistspørgsmål fastsætter ”nämnden” en rimelig leje, som parterne må rette sig efter.

Det mest almindelige er sommerhuse på lejet jord. Man lejer jorden (s.k. ufri grund) og ejer selv huset. Jordejeren betaler ejendomsskat af grunden og lejeren betaler ejendomsskatten for huset. Jordleje til et sommerhus i skoven ligger normalt på ca. Sek. 1-2.000 om året.

Arrendeloven ligestiller leje til fritidsbrug og permanentbolig. Man kan med andre ord føle sig tryg på arrende. Det eneste man ikke kan, er at pantsætte ejendommen. Derfor er huse på lejet jord, billigere end modsvarende faste ejendom. Ved ejerskifte har jordejeren forkøbsret til markedspris, men de benytter sig sjældent af den. Naturligvis kan man heller ikke fælde træer eller på anden vis ændre den lejede grund, uden jordejerens tilladelse.

Ødegårde.dk markedsfører ikke huse på lejet grund, så alle huse du ser under "aktuelle huse til salg" har s.k. "frikøbt" grund og er dermed fast ejendom.