Admin               


Hvem er vi?

Vi samarbejder ved salg og kontraktskrivning med en af Sveriges største ejendomskonsulter, NAI Svefa og ejendomsmægler Ingvar Elmehag. Ingvar er registreret ejendomsmægler med mere end 30 års erfaring i branschen. Mere information finder I på http://www.naisvefa.se

Jens Christian Nielsen nu formelt uddannet til "mäklarassistent" og er halvvejs igennem uddannelsen til svensk ejendomsmægler. Jens kender til alt det praktiske i en ejendomshandel udfra "virkelighedens verden", men pga. anderledes omstændigheder, er han blevet oplært i faget den omvendte vej af tidligere ejendomsmægler Christian Nielsen. Indtil han er fuldt formelt uddannet vil Jens tage sig af hjemmesiden, papirarbejde og i øvrigt assistere Ingvar Elmehag.

Jens Christian Nielsen har 6 års erfaring med udvikling af Ødegårde.dk, ikke mindst på IT området. Jens har siden 2003 drevet firmaet som en markedsføringsplads, hvor sælger og køber selv har stået for kontakten og forhandlingen med hindanden. Nu har retten slået fast at man skal være registreret fastighetsmäklare for at tilbyde sådanne tjenester og derfor har vi valgt at lade firmaet blive en regulær ejendomsmæglerforretning istedet.

Susanne Nielsen har siden 1987, hvor Christian Nielsen startede som svensk mægler, været en uvurderlig hjælp, dels med at holde orden i bogføringen, og dels med at hjælpe med udarbejdelse af diverse dokumenter i en ejendomshandel. Susanne hjælper også med overdragelse af driftsudgifter som strøm, forsikring, mv. til den nye ejer. Susanne vil også fortsat tage sig af bogføringen og hjælpe med papirarbejdet under Ingvar Elmehags ledelse.

Christian Nielsen startede oprindeligt det, der i dag er Ödegårde Sverige AB. Dengang hed firmaet Torp- och Fritidshusförmedling og gik strygende fra første dag. Interessen for ødegårde i Sverige var og er meget stor, og det var arbejdspresset også, især når man skal klare det hele selv. Christian bukkede under for stress i 2001, og blev langtidssygemeldt. De seneste 8 år er dels gået med at genvinde et rimeligt helbred, samtidigt med at have været mentor for Jens i opbygningen af Ødegårde.dk. Jens har på denne måde tilegnet sig  praktisk erfaring vedr. de fleste forhold omkring ejendomshandel i Sverige, som jo unægteligt adskiller sig en hel del fra det danske system. Christian har det nu så godt, at han i løbet af kort tid starter igen på deltid, dog ikke som registreret mäklare i første omgang.

Dette var den korte udgave af hvem vi hver især er. Vi udgør tilsammen Ødegårde.dk, med de samme klippefaste holdninger som altid. Disse er Ingvar Elmehag helt enig i, og har vist det i sin måde at være mægler på igennem mere end 15 år. Det handler om troværdighed og at gøre vores arbejde så godt at kunderne efterfølgende anbefaler os til andre.

Aktuelle huse
Tilmeld nyhedsmail
Navn:

E-mail:


Butik på Blocket


Besök vår butik på Blocket!

© Ødegårde.dk info@oedegaarde.dk
www.oedegaarde.dk