Sverige, hvad er det?

Først og fremmest det sted hvor ca. 20.000 danskere holder fri fra hverdagen i gamle gårde og ”husmandssteder”. Sverige er geografisk set stort, her er godt 9 millioner indbyggere. Sverige er ”neutralt” i krigstid, og denne neutralitet ligger dybt forankret i folkesjælen. Måske er det derfor, at svenskerne er så utroligt tolerante overfor anderledes tænkende.

Sverige er anderledes fra Danmark på mange punkter. Som nabo til en svensker i skoven, eller i ”glesbyggden” som de siger, opdager man snart hvor imødekommende og venlige de er. Ønsker man det selv, kan det ofte hurtigt vokse til et hyggeligt venskab.

Især smålændinge, giver sig den nødvendige tid til at ”se den nye nabo an”. Det kan man vel ikke fortænke dem i. Især jagthold, der er en særligt ”sammentømret” flok, kræver speciel tålmodighed og åbenhed, før man som udefra kommende, kan komme med. Smålændinge har prøvet det værste i fattigdom og de har ikke glemt det. Ca. 1,5 millioner svenskere flygtede fra fattigdommen til USA fra ca. 1850 og op til 1920:erne. Växjö, som er hovedstaden i Kronobergs län (stort set det man kalder Småland) er nu en af de rigeste kommuner i landet. Myten om at smålændinge er meget ”sparsommelige” , er nok ikke helt forkert. Men de forstår sig i hvert fald på sund og langtidsholdbar økonomi.

Svenskere er i det hele taget også meget interesserede i ”den gamle måde” at leve på, ikke mindst igennem idelle ”hembyggds foreninger” og fastholdelse af mange af de gamle traditioner. Alle danske husejere, kan nyde alt dette frit. ”Folkhemmet”, er en svensk opfindelse, der til stadighed tales meget om.

I Sverige findes ”Allemansrätten”, som vi vist alle sammen synes er en genial "opfindelse". Sverige er, så vidt vi ved alene om denne ret. Hvem som helst kan, når som helst færdes frit i naturen, under hensyntagen og respekt for naturen og alle de der bor i den. Det er oven i købet tilladt at finde et sted at slå lejer, hvor man ikke er ”i vejen” for nogen i 1-2 døgn. Det er dog pænt og velset at man først spørger jordejeren om lov, hvis dette er muligt. Med jordejerens tilladelse, kan man selvfølgelig få lov til at blive længere tid. Man må samle kviste og brænde til bål fra nedfaldne træer, selvfølgelig under ansvar, hvis ikke der er brandfare.

Med denne ret medfølger også ansvar og den er begrænset til enkeltindivider, ingen form for organiseret turisme! Man må ikke gå ind over dyrkede marker og man må heller ikke gå igennem folks private haver. Man har lov til at gå ned og bade i alle søer og vandløb, men ikke bruge folks private badebro/badeplads, uden tilladelse.

Allemansrätten har sin oprindelse i middelalderen, hvor rejsende havde lov til at plukke én håndfuld nødder til overlevelse, og i 1994 blev den indskrevet som en rettighed for alle, dog ikke som lov, hvorfor tvivlsspørgsmål er svære at afgøre, hvilket tilsyneladende er meningen. Det gør den ikke mindre interessant, det giver alle en maksimal frihed under ansvar. Sikken tillid til mennesker. Friheden til at nyde og opleve naturen i fred og ro hvor det passer os, under hensyntagen og respekt for naturen, og de mennesker og dyr der bor i den. Spørg samvittigheden inden du nyder godt af retterne. En herlig ret/pligt, som vi aldrig må tage for givet, men værdsætte og værne om. Vi vil jo ikke miste den, fordi nogle få ikke forstår, hvad det indebærer.

Sverige er et sandt Eldorado for mennesker der godt kan lide at være i naturen. Det er frihed under ansvar, og i det store og hele, er de besluttende enige om, at bevare disse værdier med næb og klør.

Sverige har til og med reel offentlighed i forvaltningen (selvfølgelig med få undtagelser, som landets sikkerhed). Det betyder at journalister (eller privatpersoner) har ret til, f.eks.at læse post til kommuner og myndigheder. Selvfølgelig også her under ansvar. Den lokale presse er endog meget godt informeret om, hvad der foregår på rådhuset, og debatten fra læserne er livlig og lige på. Sverige er mulighedernes land mere end paradoksernes land, selvom det også er paradoksernes land, især set med danske øjne. Man skal dog stadig hente alkohol på www.systembolaget.se

At leve blandt svenskere i Sverige, som dansker, er også meget anderledes og ro givende. De er som de er, og sådan er det. Vil man noget, må man selv henvende sig. Få svenskere henvender sig uopfordret, med undtagelser selvfølgelig. Henvender man sig vil man konstatere imødekommenhed og en enorm hjælpsomhed af de sjældne. Stort set er svenskerne også meget tolerante og meget glade for, at så mange danskere har valgt en ødegård/fritidshus til sit foretrukne sted. Der var jo ingen svenskere der selv ville eje dem fra 50:erne og op til 90:erne. Uden danskerne, ville et stort stykke vigtig kulturhistorie, have været gået tabt. Nu er vi med i historien og er rent faktisk en væsentlig del af den.

Det er positivt alt sammen. ”Danskarna köper hus som aldrig förr”, og lignende, står der ofte i aviserne. Vi har med fredelige midler, nærmest invaderet de sydsvenske ødegårde og ensomt beliggende steder. Nu er det nemt at købe hus i Sverige, men selv da man skulle have tilladelse (förvärstillstånd) fra Länsstyrelsen til købet, blev denne givet i stort set samtlige tilfælde. Det var en formsag, der dog var med til at skabe lidt "mystik" og spænning over ødegårdskøbet. Dette krav blev fjernet i år 2000, med undtagelse af landbrugsejendomme i særligt affolkede områder. Det er dog de samme regler der gælder for svenske købere.

Endnu en frihed er det, at man godt må bo i sit hus, hvilken type det end måtte være, helt frit, som det nu passer en. Altså også have sin faste adresse i det. Du kan have et fritidshus til helårshus og omvendt. Du kan også leje en lejlighed og bruge den til fritidslejlighed, der er ikke bopælspligt.

Der er en nordisk konvention som siger at alle nordiske statsborgere, har ret til at bosætte sig hvor som helst i Norden – uanset status, og oppebære de samme rettigheder og pligter som gælder i det pågældende land. Du kan altså selv som bistandsmodtager frit flytte til Sverige og have de samme rettigheder og pligter som svenskerne.

Denne frihed, som jo er god nok, er blevet ”hakket i kanten” siden 1997, hvor den danske skatteminister fik den svenske modsvarighed til at gå med på, at danskere skal betale skat hvor de arbejder, og ikke hvor de bor, sådan som det ellers er indenfor EU. Mange tusinde danskere er flyttet til Malmö med omegn de senere år, og beholder arbejdet og skattepligten i f.eks. København. Hvem skal betale lægebehandling, børnehave, skole, ældrepleje, osv., osv.? Der er lavet en ”udligningsordning”, der dækker nogle af disse udgifter, men ikke fuldt ud. Især Malmö er mærket økonomisk, og som tilflyttende dansker, er det ikke så rart at være en økonomisk belastning for samfundet. I øvrigt er vi velkomne. De svenske myndigheder vil have dette forhold op til genforhandling og så må vi se hvad det ender med.

Og i øvrigt mener vi – som rigtig mange andre, at broen er alt for dyr, hvis der skal være en mening med den. Det var vist meningen (visionen) at vi skulle lære hinanden bedre at kende, udveksle tanker, idéer og synspunkter, handel, osv.

Ødegårdsfolket kender lidt til svenskerne, og ved hvor store forskellene er. En meget stor hindring (udover broprisen), er de afgørende forskelle i skattesystemerne. Det totale skattetryk er nogenlunde det samme, og de fleste af os er enige om, at det er for højt. I Sverige er fordelingen af trykket dog anderledes. Lønmodtager betaler ca. 25-26% skat, efter bundfradrag, op til ca. 300.000, og 50% derefter. Nærmest et skatteparadis for danskere, men historien er lidt længere.

Arbejdsgiverne, også selvstændige, skal betale ca. 30% i arbejdsgiverafgifter (nogenlunde samme system som i Tyskland). Man skal altså betale skat på bruttolønnen med 30%, også hvis man kun er sig selv i sit eget firma, ud over den almindelige lønskat. Pengene er ”øremærket” til forskellige formål. Man kan se i hvilken kasse pengene havner. Momsen er 25% på det meste, halvdelen på madvarer og 6% på bøger og aviser. I Sverige er der ingen bilafgifter på indkøbet, ud over moms. Lav vægtafgift (vägskatt) og rimelige forsikringer, selvom de også er stigende. Nogenlunde samme benzinpriser, kursen taget i betragtning. Lave energipriser, forholdsvis (svenskeren mener at det er alt for dyrt, selvom strømmen koster ca. halvt så meget som i Danmark).

Som selvstændig er de høje arbejdsgiverafgifter næsten umulige at leve med, og skatteministeren ved det. Der er, så vidt vi kan se, en åbning i gang. Det er jo i allerhøjeste grad de små selvstændige, der holder Sverige i gang. En meget stor del af dem har behov for arbejdskraft, men tør ikke på grund af skatterne og fordi man kan riskere at komme til at betale en stor del af sygeudgifterne, hvis en ansat bliver syg. Vi ser meget frem til en forandring til det bedre. Det er i samfundets interesse og trykket på regeringen er konstant og hårdt. Det er godt.

Lønningerne i Sverige er generelt lavere, end i Danmark. Leveomkostningerne er for de fleste meget lavere. Huslejerne er rimelige, huspriserne udenfor storbyerne ligeså. Nogle steder, hvor naturen er smukkest, er priserne helt i bund. Det er frem for alt muligt, at leve godt med lave omkostninger. Især indenfor syge og ældrepleje, byggeerhverv, teknisk industri, er det muligt at få arbejde i dag. Sverige er stærkt indenfor småindustri og offentlig service og klarer sig egentlig ret godt, alt taget i betragtning.

De vigtigste ting i livet er ikke ”brandskattet”, hvilket unægtelig gør – eller kan gøre – livet lidt nemmere for de fleste. Systemet, eller systemerne, som de opleves i hverdagen er (med få undtagelser) enkle, overskuelige og retfærdige.

Vi kan glemme myterne om Sverige ("forbudssverige" m.fl). Her er det meste indenfor ”Allemansrättens” regler tilladt. Myndighederne har de fleste svenskere respekt for, men de er ikke bange for dem. De er til for at få alting til at fungere ordentligt, med gensidig respekt for almindelige mennesker.

Uanset hvilket land man taler om, kan man finde noget knapt så godt. Man ser splinten i den andens øje, men ikke bjælken i sit eget. Mange svenskere tror at Danmark er friheden selv. Det er sikkert udmærket at vi kan følge med i hvad de andre gør ved problemerne og opgaverne vi står overfor. Svenskerne har ry for at være lidt stive og formelle, og det er da rigtigt i en hvis forstand. De udleverer ikke sådan lige sig selv før de kender den anden godt. Danskere, som af nogle kaldes "Nordens italienere", er mere ligefremme og går lige på.

Lige neden under overfladen er vi da også lidt stive og formelle. Forskellene giver anledning til mange misforståelser og mistolkninger. Langt de fleste svenskere vil gerne have ”ordning och reda” på alting, hvilket selvfølgelig kan virke lidt kedeligt og uigennemtrængeligt. Sådan er de nu engang, og kan vi vise forståelse kan vi med vores lige fremme måde og glimt i øjet skabe livslange venskaber. Vi har historien tilfældes og som besøgende permanentturist er Sverige intet mindre end unikt for alle der nyder freden og mangfoldigheden i naturen såvel som kulturen, som vi engang var en del af og nu igen er en del af på en ny måde.

Der er ikke så meget negativt at sige om Sverige, ikke noget væsentligt. Sverige er for os, hvad vi gør det til. Sådan ser Sverige ud, set med vores øjne, efter at have boet her i godt 25 år.

Ønsker I nogle specielle emner taget op, vedr. Sverige, kan vi gøre det her. Emnet Sverige er næsten uudtømmeligt. Vi kan slutte af i denne omgang ved at konstatere:

Sverige er natur- og oplevelsernes land nr. 1 – især for danskere. Det er frit, og ikke dyrt.

Velkommen!