Home -> Tips og gode råd -> Renovering

Renovering

Vedr. renovering/restaurering af især ødegårde, kunne der skrives mange bøger, og det er der da også. Ildsjælene hos ”Centrum för Byggnadsvård”, og Qvarnarp der sælger ”reservedele til gamle huse”, for ikke at forglemme alle de vedkommende gode artikler i foreningen Danske Torpares medlemsblad. Hos ”torparne” er der samlet en guldgrube af viden vedr. ødegården, og de har også et godt lille bibliotek. Det koster kun et medlemskab at spørge og søge råd. Her vil vi blot komme ind på generelle betragtninger og retningslinier.

Vi kan varmt anbefale et besøg i Smålandsbyen: Sulegång v. Oskarshamn. Kirsten & Claus Thykier holder kurser i bl.a. bygningsbevaring, naturmaling, tapeter, natur/kultur/kunst forståelse og meget andet.

Som køber af en 1-2-300 år gammel ødegård, er man blevet ejer (eller forvalter, for en tid) af et stykke svensk kulturhistorie (eller svensk/dansk kulturhistorie). Det er spændende i sig selv. Vi kan i princippet (når ikke kulturmærket af Riksantikvariatet) gøre fuldstændig hvad der passer os med huset. Byggetilladelse skal nogle gange til, ved større tilbygninger (over ca. 20% af husets etageareal) og altid når der skal laves afløb. Dette for at sikre at vi ikke kommer til at forurene vores eget eller en nabos drikkevand. Mindre tilbygninger og små udhuse (max 15 m2), må bygges uden tilladelse, hvis huset ligger udenfor planområde (dvs. byerne). Det gør de fleste. Husk dog at et udhus skal ligge mindst 4,5 m. fra grundgrænsen. Ellers kræver det nabojordejerens godkendelse. En sådan bod kaldes "Friggebod" efter den daværende boligminister Birgit Friggebo, der i 1979 afskaffede byggetilladelseskravet for sådanne bygninger.

Kontakt en svensk tømrer, inden du begynder at rive vægge ned. Han kender (bør kende) konstruktionen af de bedste huse, der vist nogensinde er bygget. De står der endnu, og det bliver de sikkert ved med i hundredvis af år endnu, når blot man tænker på et par ting. Det er mere end man kan sige om de moderne huse der bliver bygget i dag!

Huset er bygget af træ, og afhængig af hvor i Sverige vi er, med forskellige konstruktioner. I Skåne er/var det mest lerklinede bindingsværkshuse, som ikke har kunnet stå mål med vejr og vind, andet end undtagelsesvist. I Sydhalland var det ”skiftesverk”, dvs. bjælketømmer for hver meter lodret og mellemrummet fuldt ud med kraftige planker. Der var mangel på groft tømmer i det sydligste Sverige den gang, det er kun indenfor de sidste ca. 100 år at skoven er vokset op her.

Fra det smålandske landskab og nordpå, er det ”knuttimmer”, det handler om. Dette er det mest holdbare og krævede mest træ. Det er kraftige bjælker eller træstammer af eg eller fyr, som med økse som eneste redskab, tilpasses og ”flettes” i hjørnerne som en knude. Ofte blev taget båret op af en stammetyk bjælke helt oppe i nokken (ryggåskonstruktion). Det holder så længe taget er tæt og nogen gider at passe på det, og så holder det i øvrigt også værdien i alle henseender. De fleste rigtige ødegårde er antikviteter i sig selv.

Fælles for alle typer, er at fundamentet er en s.k. ”torpargrund”. Kraftige sten hele vejen rundt (de bærende i hvert hjørne), som huset bygges på. Helst mindst 0,5-1 meter luft ”indenfor” i krybegrunden (i Skåne er der ofte for lidt luft under). Huller i fundamentet med jævne mellemrum, jo flere, desto bedre. Ventilation er alfa/omega for sundheden, også indvendigt i huset. De gamle åbne pejse, og kraftige skorsten(e), sørger for god ventilation i de gamle huse. Let ”sommerhuslugt” kan klares med øget ventilation, hvor nødvendigt. Vi har set eksempler på en torpargrund, der er helt lukket til med cementpudsning. Sådan noget bør laves om omgående, så luften kan passere. Nogen siger at de gør dette for at det er fodkoldt, men så er det langt bedre at lægge nogle kludetæpper på gulvet, tage indesko på og i øvrigt fyre godt op i ildstederne.

Så er det også meget vigtigt at holde skoven lidt væk fra huset, så der ikke begynder at vokse ting og sager på taget. Græs, mos, kviste og blade suger fugten til sig og før eller siden springer taget læk. Især når der bliver frost kan taget og gamle teglsten forvitre og knække. Hold græsset nede omkring huset, så der ikke dannes grønne algeplamager på beklædningsbrædderne. Det nederste stykke af yderbeklædningen (10-20 cm.) er ofte mere eller mindre fugtskadede og møre. Dette betyder ikke at det er et dårligt hus og de gamle brædder kan reddes ved at skære dette nederste stykke af og sætte en eller to tværgående planker op, med en lille vandafvisende liste. Det bliver endda ganske pænt. Undersøg samtidigt bundremmen, hvor de nederste bjælker nogle gange kan have taget skade. Det behøver ikke at være særligt svært eller dyrt at skifte denne, det skal blot gøres med en meter ad gangen (man skal ikke begynde at lyfte huset eller den slags).

Det er også vigtigt at sørge for at taget, evt. tagrender, skorstenen og inddækninger er i orden. Hvis huset har stået tomt i lang tid, er det vigtigt at få en skorstensfejer ud og godkende skorstenen før brug. Skorstenen bør renses mindst en gang hvert andet år (og allermindst hver fjerde år), dette for at forsikringen skal dække i tilfælde af brand. Du skal selv kontakte skorstensfejeren, man kan ikke regne med at det går "pr. automatik". Der er mange typer af tag, hvor rigtigt tegltag er det bedste og passer i stilen. Betontegl går også an, men det ville være synd at lægge et pladetag eller paptag på en gammel ødegård.

Så behøver man dybest set ikke gøre mere for at være en god ”forvalter”. Så skal huset nok klare sig. En gang maling med jævne mellemrum med den rigtige ”Falu rödfärg”, skal der naturligvis til.

I virkeligheden kan man ”klæde huset af”, både ind og udvendigt, til man kommer til bjælkerne eller råhuset. Sådan ser de fleste ud oppe i Dalarna, hvor de ikke en gang er malede. De er som de altid har været. Hvis ventilationen og tagudhæng/tagrender er i orden, behøves yderbeklædningen slet ikke, andet end som isolering og pynt.

Selvfølgelig kan man lave alverdens moderne ting i ødegården. Det kommer i høj grad også an på hvordan det bliver gjort. Alle ønskelige ting kan laves meget enkelt, med respekt for kultur og alder. Det er som regel også den bedst funktionelle løsning, den billigste, samt den der bedst øger husets værdi. Trivsel og funktion – det er en ødegård.

Skal du renovere, restaurere eller bygge til, kan det sikkert betale sig mange gange, at lige få en snak med os – inden du går i gang. Vi bliver klogere hele tiden, og øser gerne af vores erfaringer.

Hvordan finder man en god håndværker?

Godt spørgsmål, som vi altid er blevet stillet, og bortset fra nogle ganske få undtagelser, har vi samme problem som vores kunder.

Håndværkere er der ellers mange af, men ikke altid gode. Det kan man så undre sig over. Vi har dog kontakt til et par gode, som vi kan henvise til ved interesse og behov. De er dog som regel booket i lang tid frem, så planlæg din renovering i rigeligt god tid.

En god måde at finde en lokal håndværker af enhver art, er at søge på www.hitta.se (betyder "find"). Skriv vad du søger, f.eks. "snickare" (tømrer/snedker) og område "Markaryd" (kommunens navn, eller nærmeste by), så får du en liste med resultater. Det kan også være en god idé at tale med dine naboer i området og høre hvem de kan anbefale.